I Vendsyssel nord for Dronninglund, omgivet af voldgrav og de nordjyske marker, ligger Danmarks officielt smukkeste herregård.
Voergaard Slot, som blandt andet har overlevet at blive brændt af Skipper Clements bondehær i 1534, blev i 1950'erne købt af den dansk-franske greve Ejnar Oberbech-Clausen Voergaard. Slottet bliver i dag drevet af Den Grevelige Oberbech-Clausen-Peanske Familiefond og huser fondens kunstsamling, som blandt andet omfatter Marie Antoinettes kaffestel.
Under den statelige overflade ligger imidlertid et kludetæppe af kasketforvirring og uigennemsigtige aftaler med fondens egne bestyrelsesmedlemmer, som har påkaldt sig Erhvervsstyrelsens opmærksomhed.
Fondens bestyrelsesformand, den ansete advokat Anker Laden-Andersen, har ifølge en række dokumenter i årevis arbejdet som fondens godsforvalter og administrator.
Den Grevelige Oberbech-Clausen-Peanske Familiefond er sluppet for påtale fra Erhvervsstyrelsen, men hverken Fundats eller Erhvervsstyrelsen har kunnet få klare svar om Anker Laden-Andersens rolle. Den grevelige fond har over for Erhvervsstyrelsen forklaret, at formanden på trods af oplysninger i fondens egne årsrapporter ikke er godsforvalter alligevel. Men fonden er efterfølgende fortsat med at skrive i sine årsrapporter, at han er det.
Uforenelige opgaver
Den Grevelige Oberbech-Clausen-Peanske Familiefond fangede første gang Erhvervsstyrelsens opmærksomhed i august 2022. Det fremgår af en række dokumenter, Fundats har fået aktindsigt i.
Her sendte styrelsen et brev, hvori fondens bestyrelse blev bedt om at gøre rede for en række forhold vedrørende fondens ledelse og formandens opgaver.
Det fremgår nemlig af ledelsesberetningen i fondens årsrapport samme år, at bestyrelsesformand Anker Laden-Andersen samtidig fungerer som både godsforvalter for Voergaard Slot og administrator for fonden.
"Formanden fungerer tillige som godsforvalter. Han administrerer i samarbejde med HjulmandKaptain fonden og træffer med ansvar over for bestyrelsen beslutninger omkring fondens erhvervsmæssige aktiviteter," lyder det i årsrapporten.
HjulmandKaptain er et nordjysk advokatfirma, som med 150 ansatte er blandt landets større advokatfirmaer. Rollefordelingen mellem Anker Laden-Andersen og HjulmandKaptain bliver ikke mindre uklar af, at Anker Laden-Andersen er advokat i samme firma. Frem til 2022 var han ejerpartner i det næsten 150 år gamle firma, mens han i dag er partner.
Erhvervsstyrelsen bemærker også, at Anker Laden-Andersen ifølge årsrapportens noter har modtaget et godsforvalterhonorar på 187.500 kroner i det pågældende regnskabsår. Dog står det i årsrapporten ikke klart, om betalingen er gået til Anker Laden-Andersen personligt eller til advokatfirmaet HjulmandKaptain. De samme oplysninger går igen i samtlige årsrapporter siden 2017, hvor Anker Laden-Andersen indtog formandsposten efter otte år som bestyrelsesmedlem.
"Det er derfor styrelsens opfattelse, at der kan være indikationer på, at fondens formand varetager den daglige ledelse, og under alle omstændigheder ses bestyrelsesformanden at varetage hvervet som godsforvalter for fonden," skriver Erhvervsstyrelsen i sit brev til fonden.
Forbuddet mod arbejdende bestyrelsesformand
Det er vel at mærke et brud på erhvervsfondsloven, hvis en bestyrelsesformand udfører andre opgaver for fonden end de almindelige formandsopgaver. Den eneste undtagelse er opgaver af kortvarig karakter, udløst af et særligt behov. En bestyrelsesformand kan for eksempel godt udføre enkelte advokatopgaver, men må ikke arbejde som fondens administrator eller faste advokat.
Paragraffen, som populært er kendt som forbuddet mod arbejdende bestyrelsesformand, har til formål at forhindre en uheldig magtkoncentration hos formanden, som kan underminere bestyrelsens mulighed for at kontrollere arbejdet.
"Det er derfor styrelsens umiddelbare opfattelse, at varetagelse af hvervet som bestyrelsesformand ikke er foreneligt med varetagelse af hvervet som godsforvalter for fonden, hvis godsforvalterens opgaver i almindelighed omfatter opgaver af varig og tilbagevendende karakter," skriver Erhvervsstyrelsen.
Kasketforvirring og inhabilitet – det ville jeg sætte stor pris på, hvis fondene ville gå hjem og kigge på
Katrine Winding – direktør i Erhvervsstyrelsen, i 2022
Men selv om fonden altså har skrevet i alle årsrapporter siden 2017, at Anker Laden-Andersen også arbejder som godsforvalter, arbejder Anker Laden-Andersen ikke som godsforvalter, skriver fonden i sit svar til Erhvervsstyrelsen.
Fonden fortæller i sin redegørelse, at hvervet som administrator af Voergaard Slot og af selve Den Grevelige Oberbech-Clausen-Peanske Familiefond varetages af advokatfirmaet HjulmandKaptain.
Erhvervsstyrelsen accepterer i sin afgørelse, som landede i december 2022, at Anker Laden-Andersen ikke arbejder som administrator eller godsforvalter.
Erhvervsstyrelsen bemærker dog, at der ikke er indgået en skriftlig administratoraftale med advokatfirmaet, og at fondens bestyrelse bør overveje at få nedfældet aftalen. På den baggrund finder Erhvervsstyrelsen "ikke anledning til at foretage yderligere" i sagen.
Erhvervsstyrelsen afslutter ikke desto mindre sin afgørelse med at lade spørgsmålet om Anker Laden-Andersens rolle stå åbent.
Hvis han reelt arbejder som administrator eller godsforvalter, kan der være tale om et brud på loven, advarer styrelsen.
Hvis han ikke arbejder som administrator eller godsforvalter, anbefaler styrelsen, at fonden holder op med at skrive i årsrapporterne, at han gør det – "da ovenstående citeringer kan opfattes uklart i forhold til fondens reelle forhold."
Ikke desto mindre er fonden forsat med at skrive i sine årsrapporter, at Anker Laden-Andersens arbejder som godsforvalter.
"Bestyrelsens formand fungerer tillige som godsforvalter," skriver fonden således i både årsrapporterne for både 2023 og 2024. Den sidste er netop offentliggjort.
Lukket uden afklaring
Forløbet undrer statsautoriseret revisor og ph.d. Lars Kiertzner. Han er blandt andet tidligere chefkonsulent i revisorforeningen FSR og har i flere år beskæftiget sig indgående med erhvervsfondsloven.
"Erhvervsstyrelsen tager til efterretning, at fonden ikke mener det, den selv har skrevet i sin årsrapport. Men styrelsen konstaterer samtidig, at der kan være tale om et lovbrud, hvis bestyrelsesformanden alligevel arbejder som godsforvalter. Og så lukker styrelsen sagen i stedet for at få det afklaret," siger han.
"Hvis Erhvervsstyrelsen ikke helt ved, om bestyrelsesformanden kan siges at være godsforvalter, hvorfor tager styrelsen så til efterretning, at han ikke er godsforvalter?" spørger Lars Kiertzner.
Fundats har spurgt, hvorfor Erhvervsstyrelsen ikke har forsøgt at få afklaring om formandens rolle, før styrelsen lukkede sagen. Og hvorfor styrelsen accepterer, at Anker Laden-Andersen ikke fungerer som godsforvalter, selv om fonden konsekvent skriver i sine årsrapporter, at han gør det.
Det svarer styrelsen ikke på.
"Erhvervsstyrelsen behandler som fondsmyndighed for de erhvervsdrivende fonde hver enkelt sag på baggrund af en individuel vurdering af de konkrete oplysninger i sagen, den konkrete korrespondance med den pågældende fond og sagens øvrige omstændigheder," lyder det fra styrelsens pressemedarbejder:
"Erhvervsstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger, da styrelsen ikke kommenterer konkrete sager."
Et tilbagevendende problem
Med andre ord kan det på baggrund af Erhvervsstyrelsens afgørelse ikke konstateres, at fonden har handlet i strid med erhvervsfondsloven. Sagen skriver sig dog ind i et tilbagevendende problem med kasketforvirring i landets erhvervsdrivende fonde.
I januar udgav Fondenes Videnscenter på baggrund af en række problemsager i medierne et notat, der skærer lovens regler ud i pap, når erhvervsdrivende fonde køber ydelser hos egne formænd eller bestyrelsesmedlemmer.
Det er derfor styrelsens opfattelse, at der kan være indikationer på, at fondens formand varetager den daglige ledelse, og under alle omstændigheder ses bestyrelsesformanden at varetage hvervet som godsforvalter for fonden
Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsens direktør, Katrine Winding, leverede i oktober 2022 en generel opsang til landets erhvervsdrivende fonde om problemet.
"Kasketforvirring og inhabilitet – det ville jeg sætte stor pris på, hvis fondene ville gå hjem og kigge på," udtalte hun fra talerstolen under en fondskonference hos Dansk Industri.
400.000 til bestyrelsesmedlems firma
HjulmandKaptain er ikke det eneste selskab med tråde til bestyrelsen, som fonden benytter sig af.
I årsrapporten fremgår det af den lovpligtige liste over aftaler med fondens nærtstående parter, at fonden også benytter sig af en markedsføringsvirksomhed, som et af bestyrelsesmedlemmerne ejer.
Fonden har siden 2019 betalt i alt 414.180 kroner til den pågældende markedsføringsvirksomhed.
I regnskabsåret 2021 til 2022, som Erhvervsstyrelsen har undersøgt, drejede det sig om 42.794 kroner. Siden er beløbet steget til 146.184 kroner i det seneste regnskabsår.
Det er vel at mærke ikke ulovligt for erhvervsdrivende fonde at købe ydelser hos bestyrelsesmedlemmers virksomheder, så længe reglerne bliver overholdt.
Det kræver for det første, at aftalerne skal kunne dokumenteres. For det andet skal aftalerne indgås på almindelige og dokumenterede markedsmæssige vilkår, og en undersøgelse af markedet, for eksempel gennem indhentelse af flere tilbud, bør dokumenteres i bestyrelsens referater. For det tredje må det pågældende bestyrelsesmedlem på grund af inhabilitet ikke deltage i bestyrelsens drøftelser om aftalen. Det skal også fremgå klart af referater fra bestyrelsesmøderne, at det pågældende bestyrelsesmedlem er trådt uden for døren.
Det stod blandt andet klart med Erhvervsstyrelsens afgørelse i sagen om Synoptik-Fonden, som havde hyret bestyrelsesmedlemmernes virksomheder til opgaver for flere millioner kroner. Her havde Synoptik-Fonden handlet i strid med erhvervsfondsloven, konkluderede Erhvervsstyrelsen i 2023, idet bestyrelsen ikke konsekvent havde ført sin håndtering af inhabilitet til protokols og dermed ikke kunne bevise, at aftalerne var indgået inden for lovens rammer.
Intet svar fra formanden
I sagen om Den Grevelige Oberbech-Clausen-Peanske Familiefond bliver det forhold ikke berørt af Erhvervsstyrelsen. Det fremgår af sagens dokumenter, at styrelsen ikke har stillet spørgsmål om bestyrelsens håndtering af inhabilitet eller bedt om dokumentation for, at aftalen med bestyrelsesmedlemmets markedsføringsvirksomhed er indgået på markedsvilkår.
Heller ikke dette ønsker Erhvervsstyrelsen at forholde sig til. Med henvisning til, at styrelsen behandler hver enkelt sag på baggrund af en individuel vurdering, skriver Erhvervsstyrelsen:
"Forskellige sager, som vedrører de samme emner eller problemstillinger, og som derfor umiddelbart fremstår ens, vil derfor ikke nødvendigvis resultere i den samme reaktion fra styrelsens side."
Fundats har siden januar forsøgt at få et interview med Anker Laden-Andersen og sendt ham en række spørgsmål om sagen.
Efter vores seneste henvendelse i juni oplyser Anker Laden-Andersen via HjulmandKaptain, at han på grund af ferie ikke har mulighed for at svare i denne omgang.
Fundats forsøger fortsat at få et interview med Anker Laden-Andersen.